FAQ
De mest hyppige spørgsmål besvaret
FAQ
1. Hvor hård er turen?
Turen op på Preikestolen er 4 km. op og (sjovt nok) også 4 km. ned igen. Der er nogle ret hårde stigninger undervejs, men vi har god tid til både opstigning og nedstigning, så alle kan komme med. Det hårdeste er turen ned. Vi går på klippetrin meget af vejen, og det kan godt være hårdt for knæene. MEN jeg har endnu ikke oplevet ikke at få en vandrer med op på toppen og med ned igen. Jeg er med jer hele vejen!
2. Hvorfor hedder firmaet Sjeleglad Hikes?
Navnet kom da jeg sad og så et norsk tv-program der hedder: "Der ingen skulle tro, at noen kunne bu". Her sad en helt fantastisk dame i et hus i Norge som lå helt vanvittigt isoleret, men hun sagde at dette sted gjorde hende Sjeleglad. Glad i sjælen, og det var lige præcis den følelse jeg havde ved min første tur i Norge. Jeg var Sjeleglad, og navnet på mit firma var født!
3. Kan man få sin egen kahyt eller opgradere?
Det kan man i hvert fald! Man kan dele med andre enlige vandrere (med samme køn), betale et enekahyt-gebyr og man kan altid opgradere sin kahyt mod betaling. Skriv det ved bestilling eller spørg via mail, telefon eller messenger på Facebook, så får i straks svar!
3. Hvem samarbejder i med?
Færgeselskabet vi bruger er Fjordline, vi har et samarbejde med Preikestolen Basecamp og bruger altid minibusser fra Østjysk Turistbusser. Der er styr på alt lige fra første kilometer til sidste kram på Aarhus Banegård.